Grydelapper i vaffelmønster

Barselsboller

“Du kan seriøst bage boller med baby på armen”

-“og/eller få friskbagte boller, selv når du skal møde kl.8.00” 

De her boller er verdens nemmeste og ovenikøbet noget nær det bedste. Der er en såkaldt “basis opskrift” og ellers kan du bare komme det i som du kan lide, eller har i huset. (I denne her portion har jeg bare hakket mandler).
– Jeg vil vove at påstå, at stort set alle har havregryn, mel, salt, sukker og olie. Så skal man blot huske at købe gær. Jeg har gjort det til en vane, altid lige at huske en pakke gær, når jeg køber mælk. Når først den reminder sidder fast, så har man stort set også altid det.

Det tager max 10 min. at røre dejen sammen og igen max 10 min. at komme bollerne på bradepanden dagen efter. Så mon ikke der er tid til hjemmebag, selvom du er nybagt mor? Det er der i hvert fald her.
Faktisik kan du “forme” bollerne med baby på armen, du skal nemlig kun bruge en hånd og en ske.

Forberedelsestid: 10 min. 
Hævning: Natten over (10 timer)
Bagetid: 12-15 min.

INGREDIENCER:

(12 boller)

(Basis opskrift)
5 dl. koldt vand
ca. 20 g. gær
3-4 spske. olie
2 tsk. slat
1 tks. sukker
Fx. 125 g. squash
200 g. havregryn
ca. 250-320 g. hvedemel (max) (afhængig af om der har kerne, gulerødder eller lign. i)

Evt.:

Revet gulerødder
Revet squash
Kerner (3/5 korns blandinger, hakket mandler, hakket nødder, solsikkekerne, græskarkerner osv.)
Blendet spinat

SÅDAN GØR DU:

DAG 1:

Rør gæren ud i koldt vand til det er opløst. Tilsæt olie, salt og sukker og rører lidt igen. Herefter kommer du det i du har valgt; gulerødder, kerne mv. og havregryn, rører igen. Til sidst tilsætter du melen i, lidt af gangen og rører.
Det er meget vigtigt at dejen ikke får for meget mel. Du skal kunne røre med en ske uden at det føles hårdt. Dejen skal være som en tyk grød når den er færdig.

Det er derfor lettest bare at bruge en skål og grydeske, men du kan selvfølgelig også sagtens bruge en røremaskine, men pas som sagt på med melen 😉

Kom derefter husholdningsfilm og et viskestykke over skålen og stil dejen i køleskabet til næste morgen.

DAG 2:

Tænd ovnen på 250 grader varmluft.

Tag bollerne ud af køleskabet og gør to bradepander klar med bagepapir.

Brug en spiseske og læg en klat bolledej på bradepanden. Der er til ca. 12 stk.
Pensl bollerne med vand og sæt dem i ovnen når den er varm nok.

Bag bollerne i 12-15 min. (Tættest på de 12 min. afhængig af ovn og hvor våde dine boller er)

– og så er der friskbagte boller 🙂

OBS! Når bollerne er færdige, er det vigtig at de køler af på en rist. Hvis du lader dem blive på pladerne, bliver de ikke sprøde i bunden.

 

Hvis jeg skal være ærlig, så er jeg super dårlig til at følge en opskrift. Det har derfor været lidt svært for mig skrive præcist hvor meget havregryn og mel du skal bruge. Men jeg synes du skal prøve dig frem og ikke lade dig påvirke af almindelige bolledeje, hvor du skal ælte dejen. Den må næsten hellere være for flydende end for fast. Så bliver dine boller bare ikke så høje, men pyt med det 😉

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grydelapper i vaffelmønster