Raslebold

Grydelapper i vaffelmønster

Inden jeg fortæller om denne opskrift, må jeg for god ordens skyld, gå til bekendelse. Dette er ikke mit eget design og heller ej min egen opskrift.
Det er en pige der hedder Mathildes, som har udviklet denne opskrift. Hun er ikke længere online og derfor har hun været så sød, at forære mig den. TAK 🙂

Disse grydelapper er blevet et hit i min familie. Der er allerede produceret flere sæt, desværre har jeg ikke haft tid til at lave nogen til os selv endnu.

De er virkelig lette at gå til og så er det rart, at hækle noget lidt grovere engang imellem.

Opskriften

Du skal bruge

Hækelnål: 4
Garn. 8/8 (Du kan også bruge dobbeltgarn)
Stoppenål
Evt. en lille lædersnor til en strop, hvis du ønsker det, istedet for den hæklet.

Fm = Fastmasker
Km = Kædemaske
Lm = Luftmasker
Stgm = Stangmaske

Slå 30 lm op + 2 lm, som udgør 1 stgm.
Rk. 1: Stgm i samtlige af de 30 lm, vend med 2 lm.
Rk. 2: *1 stgm, næste stgm hækles ned om stangen fra forrige række, vend med 2 lm*

Fortsæt med disse to rækker, indtil der kun mangler et vaffelmønster for, at grydelappen er kvadratisk (for mit eget vedkommende yderligere 16 rækker, så du har 9 “bølgetoppe” i alt).

Vend derefter blot med 1 lm, og hækl km i de første 5 stgm, derefter 2 lm og fortsæt så med stgm i 5. stgm og rk ud. Vend med 2 lm.

  
Hækl *1 stgm, næste stgm hækles ned om stangen fra forrige række* gentag fra * til * rk ud. 1 stgm i de to lm.
Herefter hækles 7 lm, som lukkes til et rektangulært ophængs-hul med en km i modsat hjørne

Til sidst hækler du fm hele vejen rundt om karkluden, til du når til den km hvor du startede.

TIPS!

Istedet for den hæklede hank, kan du erstatte den med en læderstrop.
Så skal du selvfølgelig undlade det sidste arbejde og istedet bare forsætte to rækker mere af rk.1 og rk.2.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Raslebold