Homemade tortillas

Quesadillas

Ja ja – vi er da et verdenskøkken og idag går vi mexicansk.

Jeg har aldrig kendt til den her ret, før jeg mødte min søde mand. Han har tilføjet uendelig mange retter, smage, ingredienser og metoder til vores madlavning.
Det føler jeg mig ret heldig over.

Men Quesadillas er endnu en lynhurtig hverdagsret, som både kan laves på uendelige måder og som er børnevenlig – hvilket er alfa omega herhjemme.

Denne version er med kylling, spinat, tomat, peberfrugt og med tilhørende cremefraiche og guacamole.

INGREDIENSER:

Til 3 quesadillas / 2 personer

2 kyllingbryst
2-3 store tomater
1 peberfrugt
En håndfuld spinat (frost eller frisk – begge kan bruges)
1 fed hvidløg
Revet ost
6 tortillas-pandekager
Spidskommen
Salt og Peber

Cremefraiche 18%

Guacamole:

1 avokado
1 spsk. cremefraiche
1/2 chili
1/2 tsk. spidskommen
Lime
Salt og peber

SÅDAN GØR DU:

Skær kyllingen ud i strimler og svits på panden. Krydr med spidskommen, salt og peber, og gerne andre krydderier. Tilføj evt. salsa, hvis du har det stående. Tag kyllingen af panden.

Skær tomat og peberfrugt i strimler og svits også dette på panden. Tilføj til sidst spinaten og krydder med salt og peber.
Tag grøntsagerne af panden.

Nu skal du samle dine quesadillas:

Læg en tortillas pandekage på panden. Fordel noget af grøntsagsblandingen på pandekagen, fordel kylling og drys med osten. Læg en tortilla pandekager over og steg den på begge sider på panden ved høj varme på begge sider, til pandekagen er lidt sprød og osten er smeltet.

Forsæt med det, til du har lavet dem alle.

Skær dem ud i trekanter og servere cremefraiche og guacamole til.

Velbekommen 😉

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Homemade tortillas