Tophue

Foccacia

Nybagt brød er og bliver lækkert. Og det virker overskudagtigt og ekstra luksuøst, når det er hjemmebagt.

Det her foccaciabrød er virkelig let at lave og nemt have klar til når gæsterne kommer. Du kan nemlig gør det helt klar, 1-2 timer før og smide i ovnen 20 min. inden i sætter jer til bords.

INGREDIENSER:

2,5 dl lunet vand
20 g gær
2 tsk. salt
2 spsk. olie
200 g hvedemel
100 g fint durummel

Timian  (eller: rosmarin, oregano)

Olivenolie
Flagesalt

SÅDAN GØR DU:

Rør vand, gær, salt, og olie sammen. Dernæst tilsætter du hvedemel og durum-melet og rør godt til en klæg dej. Jeg vil altid anbefale at bruge en røremaskine, men det kan selvfølgelig sagtens klares ved håndkræft 😉

Dejen skal stadig være “våd” og skal derfor IKKE æltes.

Hæld dejen ud på en bradepande med bagepapir. Du kan både lave det rundt, eller bruge en mindre form, så det får kanter.

Gør hænderne våde, og brug så hænderne til at trykke dejen flad.

Kom godt med olivenolie på. Tag en gaffel eller en strikkepind og prik huller i dejen. (Ikke hele vejen igennem) Drys med timian og flagesalt over.

Lad brødet hæve i 1-2 timer på køkkenbordet.

Bag brødet i 20 min. i forvarmet ovn, på 225 grader.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tophue